Mød Henrik Lieberkind Hansen: Ny ServiceNow Specialist i Adeno – en ishockeyentusiast klar til face-off med teknologiske udfordringer
Henrik kommer med 10 års erfaring fra IBM og Kyndryl, hvor ITIL og IT Service Management har været en central del af hans arbejde. Med fokus på ServiceNow, AI og cloud-løsninger har han specialiseret sig i at omsætte komplekse udfordringer til konkrete forretningsresultater. ✅
I Adeno skal han bruge sine kompetencer til at hjælpe vores kunder med både at bygge og forankre ServiceNow-løsninger. ✨
"Det er i krydsfeltet mellem it og forretning, jeg trives bedst. Her kan jeg bruge min tekniske baggrund og indsigt til at gennemskue muligheder, identificere udfordringer og finde løsninger, der både er robuste og pragmatiske. Jeg brænder for at arbejde i et miljø, hvor man værdsætter samarbejde på tværs af fagligheder, og hvor innovation sker i tæt dialog med dem, der til daglig bruger løsningerne." 💭
Når Henrik ikke nørder teknologi, er han en passioneret sportsentusiast. Den store passion er ishockey, en interesse, der har smittet af på familien i sådan en grad, at hans datter deltog ved Vinter-OL i 2022. Selv holder han formen ved lige med løb, cykling og styrketræning. 🏒
Byd Henrik velkommen til Adeno! 👋


