Vejen til konsulentrollen: Jens Damhøj Andersen

Læsetid: 2 minutter

marts 25, 2025

Titusind computere på afveje fik Jens til på sporet af ServiceNow.

Nogle gange tager karrieren en drejning, man ikke havde set komme.

Det kan Jens Damhøj Andersen, ServiceNow Expert hos Adeno, skrive under på.

Efter 25 år i Forsvaret, hvor struktur, præcision og planlægning var en fast del af hverdagen, skiftede han til Region Hovedstadens IT-afdeling. Men hvor der i Forsvaret var styr på alt ned til mindste detalje, var virkeligheden i IT-verdenen en anden.

Som noget af det første fik han stukket en liste i hånden med over 10.000 bærbare computere på.

Så mange blev der købt hvert år i regionen. Men hvad skete der med de gamle enheder?

“Der var ingen, der havde det fulde overblik. Nogle steder blev de genbrugt, andre steder solgt eller skrottet, men der var ingen central styring. Alle håndterede det forskelligt, alt efter hvor i organisationen man spurgte.”

Det var her, Jens begyndte at dykke ned i asset management og fandt ServiceNow. Han opdagede, hvordan platformen kunne skabe den struktur, der manglede. Så han blev konsulent.

“Jeg så de samme problemer gå igen i flere organisationer. Manglende struktur, uklare processer og systemer, der ikke talte sammen. Altså alt det, jeg har arbejdet med i Forsvaret. Som konsulent kan jeg hjælpe med at tage fat i problemerne, før de vokser sig for store.”

Og det er netop den manglende struktur, der er årsagen til, at nogle virksomheder ikke får det optimale ud af it-systemer.

“Det er derfor, jeg godt kan lide at være konsulent. Jeg kommer ind udefra og kan hurtigt se, hvad der mangler. Min rolle er at sikre, at der er en ordentlig plan fra start, så opgaver bliver uddelegeret rigtigt, og systemerne understøtter det. Jeg fokuserer på at skabe struktur og samarbejde, så arbejdet bliver gjort effektivt og smidigt.”

I den kommende tid bringer vi en række portrætter af vores dygtige medarbejdere, som har taget springet til konsulentrollen.

Følg med!

Hør mere