Mød Claus Hansen: Ny Commercial Director i Adeno – med en passion for flysimulatorer
Claus Hansen bringer 25 års erfaring med Service Management og forretningsudvikling til Adeno. Han har spillet en central rolle i at etablere og opbygge det danske marked for ServiceNow gennem 12 år og har tidligere erfaring fra konsulenthuset Materna og BMC Software. ✅
I sin nye rolle vil Claus arbejde for at cementere Adenos position som det foretrukne ServiceNow-powerhouse. Hans mission er at hjælpe vores kunder med at realisere det fulde potentiale af deres ServiceNow-investering ved at bringe vores konsulenters ekspertise endnu tættere på kundernes forretning. ✨
“Der er stadig et enormt, uudnyttet potentiale i ServiceNow hos mange virksomheder. Nøglen til at låse op for den værdi ligger i den tætte dialog mellem IT og forretningen. Min erfaring viser, at det er her, vi for alvor kan gøre en forskel for både medarbejdere og bundlinje.” 💭
Når Claus ikke er på arbejde, er hans store passion flyvning – især at bygge cockpits til flysimulatorer. Fritiden bliver også brugt sammen med familien, som tæller hustruen Monika, to døtre og et barnebarn, samt på kajakroning og gamle biler. ✈️
Byd Claus velkommen til Adeno!