Velkommen til Stephan Mejer

Læsetid: < 1 minut

maj 8, 2025

Mød Stephan: Ny Regional Lead med forkærlighed for opera og store oplevelser

Med over 10 års erfaring med ServiceNow – på både kunde- og leverandørsiden – er Stephan Mejer ny mand ved roret på vores kontor i Silkeborg. Han kommer senest fra Norlys, hvor han havde det overordnede ansvar for platformen, IT Service Management-processerne, Service Delivery og Software Asset Management. Før det var han Konsulentchef hos DXC Technology.

Stephan brænder for at udvikle mennesker og sikre høj kvalitet i leverancerne. I Adeno er han ansvarlig for konsulentteamet i Silkeborg, hvor han arbejder målrettet på at fastholde det høje faglige niveau og sikre, at vores kunder fortsat får leverancer, der skaber reel værdi. Samtidig har han fokus på at udvide teamet med nye, dygtige kolleger, som deler vores ambitioner.

Han er kendt for sin evne til at opbygge stærke relationer og for sit skarpe blik for både forretning og IT. Med en solid ledelsesbaggrund, indsigt i ITIL-processer og dyb erfaring med ServiceNow ved Stephan, hvad der skal til for at forstå kundens behov – og levere på dem.

“Jeg har set ServiceNow fra begge sider af bordet – og det gør en forskel. Jeg ved, hvad der skaber værdi, og hvordan man bygger tillid gennem ærlig dialog og solide leverancer.”

Privat bor Stephan i Silkeborg med sine to børn, Lucas og Victoria, som han har hver anden uge. Han er aktiv i lokalpolitik, formand for den lokale vælgerforening og medlem af Norlys’ repræsentantskab. Fritiden bruges ofte på golfbanen – eller i Det Kongelige Teater, hvor han og kæresten nyder alt fra ballet til opera. Senest en seks timers Wagner-forestilling!

Byd Stephan varmt velkommen til Adeno! 👋

Hør mere