Adeno HackDays’23

august 29, 2023

Fredag til lørdag i sidste uge var hele Adeno-teamet i Silkeborg til vores første iteration af Adeno HackDays! Det var en kæmpe fornøjelse at være samlet, og tak til alle for at deltage.

Vi delte os op i to hold og løste en opgave, som Henrik og Bjarne havde stillet på entusiastisk vis. Det var både sjovt og lærerigt at løse opgaven, og resultatet af det 12 timers intense hackathon bliver måske et produkt, vi kan tilbyde vores kunder på linje med vores Update Set Scan eller Value Tracker. Vi kan derfor af gode grunde ikke afsløre, hvad vi fik bygget – det må I have til gode, i tilfælde af at produktet bliver en realitet.

HackDays’23 gjorde os klogere på, hvordan man skruer et godt hackathon sammen, og vi blev i særdeleshed også klogere på hinanden – hvilket er mindst lige så vigtigt!

Der var plads til god mad, god vin og en masse sjov og spas i de flotte omgivelser på og omkring Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter – tak for et godt ophold.

Vi glæder os til at gentage succesen næste år!

  

Hør mere