Studentermedhjælper – Marketing

januar 25, 2024

Vi søger: Studentermedhjælper med kompetencer indenfor skriftlig formidling og grafisk design (15-20 timer ugentligt)

 

Brænder du for din professionelle og personlige udvikling? Er du detaljeorienteret og passioneret omkring sociale medier, grafisk og skriftlig formidling? Så kan det være dig, vi leder efter.

I Adeno søger vi en kreativ og selvstændig Management Associate, der kan tage ansvaret for den løbende markedsføring på sociale medier, herunder udarbejdelse af tekst og grafisk indhold. Du skal have mod på at tage initiativ, være i stand til at udvikle og bidrage med egne idéer til indhold, medbringe masser af energi og have lyst til at skabe fængende indhold til LinkedIn og vores hjemmeside.

I rollen som Management Associate får du en unik mulighed for at blive en del af en hurtig voksende startup, etableret i marts 2022. Vi tilbyder dig spændende opgaver og muligheder, kvalitetsbevidste og professionelle kollegaer samt et arbejdsmiljø, der lægger vægt på den enkelte medarbejders motivation, udvikling og trivsel.

Dine opgaver vil inkludere at:

  • Løbende udvikling og eksekvering af content til vores marketingskanaler.
  • Planlægge, koordinere og overvåg indhold til sociale medier og interne Adeno-kanaler.
  • Producere indhold til sociale medier og til hjemmesiden – mindre videoer, grafikker, tekst mv.
  • Kommunikere om virksomhedens aktiviteter og events.
Om Adeno

Adeno er en IT-konsulentvirksomhed med speciale i ServiceNow. Vi har mere end 100 års kombineret erfaring med ServiceNow. Vi leverer højt kvalificerede konsulenter, som alle har en dyb teknisk og strategisk forståelse af ServiceNow-platformen.

Vi er entreprenører helt ind til benet. Vi går altid efter at vokse effektivt ved at bruge vores energi på det helt rigtige, vælge skalérbare løsninger og turde gå nye veje og tænke utraditionelt. Vi har et konstant fokus på at skabe værdi: værdi for os selv, for hinanden og for vores kunder.

For os er det vigtigt at sikre et bæredygtigt arbejdsliv. Derfor fokuserer vi ikke kun på vores præstationer, men også på at skabe forudsætningerne for, at vi trives med de skiftende krav, vi møder i vores liv – både derhjemme og på arbejdet. Vi ønsker at skabe et miljø, der er sikkert, sundt og bæredygtigt, og samtidig sjovt at arbejde i.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, fleksible arbejdstider og en unik mulighed for at opbygge et netværk inden for it-branchen.

Forventninger til dig:
  • Studerende inden for marketing, kommunikation, grafisk design, medievidenskab, eller lignende.
  • Har et kreativt øje og er ikke bange for at tænke ud af boksen.
  • Du er selvstændig og vil gerne udvikle dine evner.
  • Har et digitalt mindset og erfaring med marketing og grafisk design.
  • Flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt – og kan formulere dig skarpt på skrift.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Charlie Rødgaard, CEO & Partner på telefon: +45 4029 0212 eller på mail: cr@adeno.dk

Hør mere