Velkommen til Mads Westermann Frey

august 9, 2023

Erfaren ServiceNow-profil, passioneret kaffebrygger og ny ServiceNow Expert i Adeno – Mød Mads Westermann Frey.

I mere end 5,5 år har Mads arbejdet med ServiceNow som primært fokus. Først som Service Management Consultant og senere som Solution Architect hos DXC Technology. Mads er en dygtig profil, der har bred erfaring med både rådgivning og implementering af ServiceNowMads har rådgivet nogle af de største ServiceNow-kunder globalt, og med sin brede forståelse for platformen, er han ekspert i at finde den rette løsning på kundens specifikke udfordringer.

“Med min nye rolle hos Adeno, er mit mål at hjælpe danske ServiceNow-kunder med at udnytte platformens potentiale fuldt ud. Jeg har fokus på at holde mig opdateret på ServiceNow og platformens nyeste funktionalitet. Hvis en kundes ønsker er uhensigtsmæssige rent teknisk eller kan løses smartere gennem Out-of-the-Box-komponenter, er jeg ikke bange for at udfordre kundens tankegang. Jeg er dygtig til at forstå en organisations behov og omsætte dem til robuste og vedligeholdelsesvenlige ServiceNow-løsninger.”, lyder det fra Mads.

Uden for sit arbejde er Mads en dedikeret kaffebrygger, der udover en espressomaskine ejer et utal af brygningsanordninger, der flittigt testes med forskellige bønner, ristetyper og bryggemetoder.

Tag godt imod Mads!

Hør mere